ForeverBalance - Zoneterapi, Allergi- og fobibehandling, Stresshåndtering, Traumebehandling
  • Forside
  • Behandlingsformer
  • Kontakt
  • Referencer
  • Priser
  • Om ForeverBalance
  • Allergibehandling
  • Zoneterapi - på fødder eller i ansigt
  • Stresshåndtering
  • Fobibehandling
  • Chok, traume, PTSD m.m.
Referencer/klienthistorier
Nedenstående klienthistorier er et udvalg, som repræsenterer de forskellige behandlingsformer jeg udfører.
​NB! Se gerne min Facebook side, ForeverBalance - in body and mind for flere og opdaterede referencer.
Picture
Picture
​
​Fobi - Araknofobi

Jeg har så længe jeg kan huske tilbage været panisk angst for edderkopper. Jeg fik det psykisk dårligt, hvis og når jeg så en edderkop. Jeg blev utilpas, fik hjertebanken og fik det meget dårligt.
Jeg var om nogen meget skeptisk over min kommende behandling og havde meget svært ved at forestille mig, at Malene kunne hjælpe mig af med min forbi eller bare hjælpe mig overhovedet.
Jeg kom ned til Malene og møder her en meget positiv, glad, sød og venlig person, der virkelig brænder for at hjælpe mig med min forbi. Jeg modtager behandling i ca. 90 minutter og efter behandlingen, tænker jeg at det her er utroligt, hvis det hjælper. Jeg fulgte de instruksjoner Malene havde givet mig, som "lektie" hjemme.
Det lyder mærkeligt også for mig, men det har virkelig hjulpet mig. Jeg arbejder i en børnehave og kan nu, ved hjælp af en fluesmækker, tage en edderkop, på størrelse med en to-krone, op i et forstørrelsesglas og holde glasset og kigge på edderkoppen sammen med børnene. Dette var aldrig sket før min behandling. Jeg kigger nu ikke rundt i hele soveværelset inden jeg går i seng om aftenen. Jeg kan se en pæn stor edderkop på loftet i køkkenet og sige, at det er ok den er her. Hvis de ikke skal være der, tager jeg selv fluesmækkeren og klasker den. Det er helt vildt hvad min forbibehandling ved Malene har hjulpet mig og jeg er hende evigt taknemmelig.
Jeg har nu et meget tåleligt forhold til edderkopper. Jeg kan stadig blive forskrækket, hvis en edderkop pludselig overrasker mig, men jeg har ingen af de andre symptomer tilbage.
Jeg er efterfølgende blevet kontaktet af Malene og har været til en opfølgende behandling.
Jeg giver hermed min allerbedste anbefaling til Malene og siger tusind tusind tak for hjælpen.

​
Klient med depression og selvmordstanker 
En klient har uopfordret sendt mig nedenstående herlige tekstbesked her nogen tid efter veloverstået behandlingsforløb - jeg er glad og taknemmelig for at kunne gøre en forskel:
"Kære Malene. Jeg fik lyst til at sende dig en hilsen og sige dig Tak for alt hvad du har fortalt og gjort for mig i den tid vi har kendt hinanden. Jeg har det strålende og bliver hver dag stærkere og stærkere.
Tak fordi jeg kender dig. 
Kærligst X"



Allergi
​Jeg har fået behandling hos Malene to gange. Og det har
virkelig gjort en forskel for mig....
En (tidligere)allergi-klient udtaler sig:
Jeg har siden barnsben haft høfeber.
Græs og birk har gjort sommeren uudholdelig for mig.
Og det udviklede sig til visse fødevarer så som, æbler, kiwi, nødder , katte og syrener.
Efter så mange år med løbende næse, kløende øjne og næsespray samt øjendråber og piller som alligevel ikke hjalp helt,
så ser det ud til jeg faktisk er allergifri.
Jeg skal lige vænne mig til det, tænker tit... ER det nu rigtigt... ??? Men det er det...
Når veninder snøfter og pudser næse... mærker jeg intet.
Jeg er stadig bange for at tage en nød, men en gang imellem prøver jeg lige, .. og intet.
Forleden snusede jeg godt og grundigt til en syren, som virkelig plejer at tricke mig, duppede sågar med den på øjnene ... INTET.
Så jeg er faktisk... for 1. gang i mit 37 årige liv. ALLERGIFRI.
Og jeg glæder mig til at gå sommeren i møde uden snøften, kløen, træthed og nyde den dejlige natur som jeg ellers plejer at holde mig fraSmiley
En umådelig stor tak til Malene og de varmeste anbefalinger fra Tanja Smiley



Heidi 24 år, diverse allergier(pollen, dyrehår og støv) samt irritabel tyktarm
I det meste af mit liv har jeg døjet med allergi for dyr og pollen. Kat, hund, hest, marsvin, græs, birk, støv, har været et rent helvede, og oftest umuligt for mig at være i nærheden af, på trods af diverse allergi medicin som piller og næsespray. Oven i hatten har jeg været kraftigt påvirket af irritabel tyktarm, som har hæmmet mig meget i teenageårene, og aldrig har haft "kontrol" over det. Jeg besøgte Malene, og mærkede allerede en stor forskel efter første gang. Jeg har skullet arbejde meget med min overbevisning, og er ikke i mål endnu, men tro flytter bjerge! Trods jeg var meget skeptisk de første gange har det nu lykkes mig at være sammen med og tæt på dyr stort set uden at have symptomer. Ingen løbende næse, kløende øjne, nysen, knopper på armene, og sammensnørret hals. En hel dag eller weekend hos min familie med marsvin ville for et par måneder siden have været umuligt, men nu er jeg både medicinfri, og kan tilbringe tid sammen med dyrene, og lufte ud i sommermånederne, uden at mærke til pollen i luften. Siden starten af min behandling har jeg ikke haft krampende mavesmerter, er kommet af med uroen i maven, og kan tage steder hen uden at være nervøs for om der er mulighed for akutte toiletbesøg. Det er fantastisk! 
Hvis jeg dog bare havde vidst der var en kur før, havde jeg gjort det. Malenes hjælp har givet mig væsentligt mere livskvalitet, og følelsen af ikke at have den begrænsning giver en ubeskrivelig frihed. Og vist at man er i stand til mere end man tror! 

Mand 34, pollen- og dyrehårsallergi
vis jeg sidste sommer var blevet fortalt at jeg i dag ville være fri for min allergi, ville jeg aldrig have troet det! Men i dag ved jeg at det er sandt! Jeg har i godt 20 år lidt af allergi over for græs, birk, hassel og hår fra hund, hest og kat. Efter behandlingsforløbet ved Malene har jeg ikke længere symptomer på allergi! Det er intet mindre end fantastisk.

Kvinde, 49 år, har bidt negle siden hun var barn...

Picture
Klienten sendte mig følgende besked efter sin behandling:
"Kære Malene. Jeg sender dig 3 billeder af min hånd. 1. Da jeg besøgte dig.2. Ugen efter. 3. 14 dage efter mit besøg hos dig. Jeg er taknemmelig for mit besøg hos dig. Har ikke haft behov for at bide negle siden. Når min hånd rammer min mund hører jeg mig selv sige; gammel vane, som jeg ikke længere har behov for😊...".

Picture


​
​​​Barnløshed 
Jeg behandler barnløshed med en kombination af zoneterapi og mindset. Jeg har god erfaring med mine behandlinger til barnløse par eller par, som af en eller anden grund har svært ved at blive gravide.
Nedenstående besked er modtaget fra en klient, hvis veninde var i gang med sin 7. IVF-behandling for år tilbage, da jeg hjalp hende med at blive gravid. Hun anbefalede hende at opsøge mig. 

Hej Malene.
Glædelig jul 🎄
Har lige taget en positiv test ❤...Kan slet ikke tro det. Men man skal jo tro på alt det gode 😉 Kh. X

Chok/traumebehandling
Jeg har fået denne skønne tilbagemelding fra en klient, som fik behandling i dag. Hun havde en spontan abort sidste år og er blevet gravid igen.
Kære Malene
Jeg sidder nu her og tager mig selv i at sidde og smile. Føler mig så lettet indeni. Føler mig nu lykkelig over at være gravid igen, så skønt. Det er meget magisk at være sammen med dig, hele mit system reagerer så positivt, ved at blive helt afslappet, når jeg får din hjælp. Det er meget simpelt det jeg skal gøre, men har en kæmpe stor effekt. Stor ros til dig.
 💓
​

Kvinde 32, psykisk afbalancering/traumebehandling (efter at have mistet sit barn på 15 mdr. efter længerevarende sygdom)
For to år siden mistede jeg min datter på 15 måneder pga. hendes livstruende sygdom. Efter hun døde var jeg til psykolog, men her to år senere følte jeg, at jeg stadig havde nogle negative oplevelser - traumer - som jeg havde behov for at få behandlet. Jeg tog derfor kontakt til Malene.
Igennem hele behandlingen var jeg ved min fulde bevidsthed og kunne på et hvilket som helst tidspunkt åbne øjnene og være helt klar i hovedet.
Før behandlingen følte jeg, at hvert trauma fyldte en hel papkasse i mit hoved. Nu føles det derimod som om, at hvert trauma er pakket pænt ned i en lille kasse, som er kommet ind på sin rette hylde i reolen. Når jeg nu tænker tilbage på hver enkelt trauma, føles det som en mildere oplevelse end det var før jeg fik hjælp af Malene. Jeg er rigtig glad for, at Malene hjalp mig med at få taget hul på disse negative oplevelser – hun har været fantastisk! 



Erik 8 år, græspollenallergi  

Behandling der rykker
Endelig en behandling der rykker. Malene Enevoldsens græspollenbehandling af Erik på 8 år, har givet ham en helt ny livskvaliteten i de tidligere hårde forårs- og sommermåneder. Erik har siden maj 2009 fået 3 behandlinger, som gjorde ham fri af den medicin, han begyndte at tage i april mod græspollen. Han er ikke 100% over sin allergien, men har fået så meget livskvalitet at det overskygger, alt anden behandling til nu inklusiv medicinsk.
Sådan var det
Et kort oprids af hans liv til nu, er at han siden sit 4. leve år har reageret kraftig på græspollen, med de typiske symptomer, meget kløende øjne og næse, være psykisk påvirket af en konstant uro i kroppen. Endvidere en pinlig bivirkning af allergimedicinen eller allergien selv, hvor han tissede i sengen. Så snart græspollen sæsonen var ovre, holdte det op igen, og han havde atter nedsat urinproduktion om natten, uden vådlægger problemer.
Et nyt liv – med lyst til nye kartofler og græsklipnig
Som forældre til Erik, glæder vi os over at se en dreng, som nu spiller fodbold som aldrig før også i græspollen højsæsonen, nu kan vi også overveje at det kunne være en mulig sportsgren for ham. Spisevanerne er også ændret enormt, idet han som noget nyt elsker nye kartofler. Aldrig har han spist nye kartofler af ”fri” vilje, og da han var mindre tolkede vi det som kræsenhed, indtil vi blev klogere på hans græspollenallergi og hørte om kryds-allergi. Efter første behandling hos Malene, kom vi hjem og der skulle slås græs (som normalt ville blive gjort når han var i seng), hvilket Erik gerne ville være med til. At se vores søn slå græs, var som at se sit barn gå for første gang. Jo der var virkelig sket store fremskridt i processen med at fortrænge græspollenallergien. Men en af de bedste oplevelser, er at vi ikke har haft tisse uheld denne sæson og vi er nu i slutningen af juli 2009. For Erik og resten af familien betyder det en god og normal nattesøvn, uden trættende natteuheld.
Vi er meget taknemlige for Malenes tålmodige og virkende måde at behandle græspollenallergien på, og kan kun give hende vores bedste anbefaling.
Malene behandler roden til allergien og ikke symptomer, som en medicinske behandling gør.
Tak fra Erik og hans familie



​

Picture
​
Pige 8 år, hundefobi

Vi opsøgte Malene fordi vores datter Maja havde en panisk angst for hunde. Det var så slemt, at hun ikke ville gå forbi en hund, selv om den var flere meter fra hende og selvom hunden var i snor.
Maja fik en enkelt behandling hos Malene, som bad Maja om at skulle afprøve sit mod efter behandlingen - fordi det if. Malene var vigtigt at Maja så, at hun havde det fint nok med hunde. Vi var nok en smule skeptiske, da vi tog hjem efter behandlingen, men dagen efter havde vi aftalt at hun skulle besøge en klassekammarat, som har hund. Vi troede næsten ikke vores egne øjne, for Maja kunne gå helt hen til hunden og da de tog snoren af, belv hun stående. Vi har siden fået hun herhjemme og Maja elsker hende og de leger sammen i haven - det er fantastisk! Tak for hjælpen Malene!
Venlig hilsen Maja & Majas forældre


​
​
 Kvinde 59, Psykisk afbalancering/Traumebehandling 
Jeg mistede min mand efter længerevarende sygdom og følte mit liv gik i stå. Jeg mistede lysten til at være sammen med familie og venner, hvor jeg før var meget udadvendt og glad for at være sammen med andre mennseker og jeg havde ikke lyst til at gå ud. Det var mine børn, som bad mig opsøge Malene og det er jeg utrolig glad for jeg gjorde i dag. 
Jeg har gået hos Malene i næsten 2 måneder og kan mærke at jeg er ved at være tilbage i mit gamle selv. Jeg vil varmt anbefale Malenes behandling til andre.      

Med venlig hilsen
Irene


​Spædbarn med kolik

Vi nyder stilheden herhjemme nu.
Vi kontaktede Malene, fordi vores søn, Emil, var meget urolig, han skreg meget(det meste af aftenen og ofte noget af natten med) og døjede med at komme af med hans afføring.  
Efter 3 behandlinger føler vi at vi har fået en ny Emil herhjemme. Han sover bedre,  og vores aftner med skrig og skrål er ovre. Emil er meget mere rolig og kommer af med afføring stort set hver dag. Jeg fik også hjælp til at tro mere på mig selv som mor og se mig selv som en god mor. Vi er meget glade for Malenes hjælp og anbefaler Malene til alle med urolige børn. MVH. Emils forældre  


Picture

Følgende er et brudstykke fra en pressemeddelelse, bragt i Nibe Avis 17. marts 2010:
... Da Malene fortalte om behandlingen, synes jeg det lød som noget hokus pokus. Jeg var meget skeptisk – både før, under og efter behandlingen, men hokus-pokus’en har virket, fortæller Majbritt Pedersen.
I over 30 år, har Majbritt Pedersen været plaget af kløende øjne, løbede næse, nys og periodevise vejrtrækningsproblemer pga. allergi overfor birke- og græspollen, hund, kat, hest, støv, parfume, røg, gråbynke og dun. - Jeg har prøvet stort set alt – akupunktur, zoneterapi, medicin og sensibilisering, men uden den store virkning. Da jeg mødte Malene, tænkte jeg: nu giver jeg dette en sidste chance – det kan ikke blive værre end det er i forvejen. Nu anbefaler jeg Malenes behandling til alle jeg kender, som har allergi, siger hun.

Følgende er et brudstykke fra en pressemeddelelse, bragt i Nibe Avis 3. november 2010:
...En mand, som har mærket virkningen af allergibehandlingen, er Allan Jensen fra Valsted, der til daglig arbejder som byggeleder i et entreprenør firma. Efter at have set behandlingsdemonstrationen i TV2s Praxis, opsøgte han BalanceKompagniets indehaver, Malene Enevoldsen, primært med ønske om at
blive fri for græspollenallergi. 
- Jeg gik ind til behandlingen med åbent sind og tænkte, at det kunne være genialt, hvis det kunne lade sig gøre, at blive fri for min allergi på den måde, fortæller Allan Jensen. Allan Jensen er efterfølgende 
blevet behandlet mod allergi for hasselnødder, bynke, hest og skimmelsvamp. - Jeg anbefaler alle jeg kender, der har allergi, at tage kontakt til BalanceKompagniet, siger han efter den gode oplevelse.
Allan Jensen fortæller endvidere, at han efter behandlingsforløbet, trods tårnhøje pollental og uden brug af medicin, bl.a. formåede at køre hø ind til sine heste uden nogen form for symptomer på allergi.
Powered by Create your own unique website with customizable templates.